Café Vert er ejet og drevet af to lokale ildsjæle, Christina Frederiksen og Henriette Bjerregaard, som har skabt et sted med plads til både store og små.

Vi ønsker, at Café Vert skal være et samlingspunkt for både hverdag og særlige øjeblikke – en franskinspireret café med lette morgen- og frokostretter samt søde fristelser til eftermiddagskaffen. Et sted, hvor hele familien føler sig hjemme, og hvor børnene kan lege trygt i vores legerum Cirkus Vert.

Navnet Vert betyder "grøn" på fransk – en farve, der for os symboliserer meget. Vi er grønne i vores tilgang til at drive café, grønne i vores renovering og bæredygtige valg – og så elsker vi ganske enkelt farven grøn, som også sætter sit præg på indretningen.

Vi vil gerne være et sted, hvor byens børnefamilier bliver mødt i øjenhøjde. Inspireret af årstider, traditioner og aktuelle begivenheder skaber vi små events, der samler venner og familier om nærvær og hygge.

Vores ambition er, at Café Vert bliver hele familiens foretrukne mødested.